Rhythm Is A Dancer!
Sommetider er det utroligt, hvor mange gange et track kan have sit comeback og dukke op til overfladen igen. Vi tror ligeledes heller ikke, at det bliver sidste gang, vi ser Snap! “vende tilbage” med sit kæmpe-hit Rhythm Is A Dancer.
Siden ’92, hvor tracket oprindeligt blev udgivet, og ikke mindst sprang til tops på adskillige charts verden over, har tracket været involveret i adskillelige remixes, edits, mash-ups og livesets af både store og små DJ’s og producere.
Nu skriver vi 2008, og der er endnu engang pustet nyt liv i det efterhånden nostalgiske track fra den tyske duo, Snap!. Den 25. maj røg Rhythm Is A Dancer nemlig tilbage på den officielle engelske hit-liste. DJ’s fra BBC Radio 1 har en teori om, at genoplivningen skyldes et boom i download-tallet af sangen, da den var brugt som reklamemusik på TV for Drench Spring Water (se reklamefilmen på YouTube).
Nu er der også udgivet en 12″ med 3 tracks – bestående af originalen samt to remixes – remixes af 8 BB og Tom Novy. Vi har forelsket os i Tom Novy’s fede remix, som vi også har vedlagt i dette indlæg. Mon ikke den bliver et hit blandt folkene på dansegulvene?
Snap! – Rhythm Is A Dancer (Tom Novy Remix) (download)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
PresentAarhus i festugen
5344
readers