Roskilde Festival :(
Vi ved ikke med jer, men hvis I spørger os, så er Roskilde Festival godt nok nede og skrabe bunden i år mht. til den elektroniske musik. Og ikke nok med det, så påstår de, at det ikke er deres skyld. Nej, det er nemlig Sverige, Island og det faldende CD-salg, der er skyld i Roskilde Festival’s program(?) – men alligevel ligger årets musikbudget på 37,5 millioner kroner, hvilket er rekord for Roskilde Festival nogensinde. Vi synes i hvert fald at det er trist, når der kun er en 3-4 artister man vil se, og der er 170 artister på plakaten.
Man kan med god grund påstå at Roskilde Festival har forsømt den elektroniske musik i år, og derfor har vi sammensat en oversigt over nogle af de festivaler i Europa, hvis bookere er på rette spor. Vi har trukket de mest interessante elektroniske acts ud af programmet, og vi starter lige med Roskilde Festival for at sætte det i perspektiv. Derefter kører festivalerne i kronologisk rækkefølge efter dato. Hvad synes du?
Roskilde Festival – Roskilde, Danmark.
28. juni – 5 juli 2009 – ca. 1800 kroner.
Deadmau5, Röyksopp, Trentemøller, Mike Sheridan, Major Lazer, Lulu Rouge, 2562 og Fever Ray… og er det ikke det?
Officiel hjemmeside.
Spot Festival – Århus, Danmark.
21. maj – 23. maj 2009 – ca. 500 kroner.
Electrojuice, Fagget Fairys, Music For Modern Man, Mike Sheridan, Yann Tiersen, Tone, Trolle//Siebenhaar, Turboweekend, White Pony, WhoMadeWho…
Officiel hjemmeside.
Skive Beach Party – Skive, Danmark.
3. juni – 6. juni 2009 – ca. 1100 kroner.
WhoMadeWho, When Saints Go Machine, Small, Buda & T.O.M., Axwell, Sebastian Ingrosso, Steve Angello, Dom Chung & Mutiny, Tiësto, Lulu Rouge, Mike Sheridan, Djuna Barnes, Morten Breum, Rune RK, Filur, Flip og flere.
Officiel hjemmeside.
Sónar Festival – Barcelona, Spanien.
18. juni – 20. juni 2009 – ca. 1050 kroner.
Alva Noto, Breakbot, DSL, Busy P, La Roux, Late Of The Pier, Buraka Som Sistema, SebastiAn, Erol Alkan, Crookers, Brodinski, Don Rimini, Orbital, Animal Collective, Crystal Castles, Fever Ray, Mujava, Deadmau5, Moderat, Marcel Dettmann og mange flere.
Officiel hjemmeside.
Arvika Festival – Arvika, Sverige.
2. juli – 4. juli 2009 – ca. 800 kroner.
Andreas Tilliander, Depeche Mode, Fever Ray, Nine Inch Nails, Style Of Eye, Yuksek, VETO og andre.
Officiel hjemmeside.
Exit Festival – Novi Sad, Serbien.
9. juli – 12. juli 2009 – ca. 600 kroner.
Kraftwerk, Caspa & Rusko & MC Rod Azlan, Chase & Status, Moby, The Prodigy, Alex Metric, Carl Cox, Dubfire, Green Velvet, John Digweed, Kissy Sell Out, Richie Hawtin, Sander Kleinenberg, Sasha
Officiel hjemmeside.
Melt! Festival – Ferropolis, Tyskland.
17. juli – 19. juli 2009 – ca. 700 kroner.
Digitalism, MSTRKRFT, Simian Mobile Disco, Tiga, Magnetic Man feat. Skream & Benga, Boy 8-Bit, Diplo, Ellen Allien, Sascha Funke, Aphex Twin + Hecker, Boys Noize vs. Erol Alkan, Jesse Rose, James Holden, Kasper Bjørke, Trentemøller, Radio Slave, Pilooski og MANGE flere.
Officiel hjemmeside.
Extrema Outdoor – Eindhoven, Holland.
18. juli 2009 – ca. 500 kroner.
Axwell, Steve Angello, Dirty South, Deadmau5, Tiga, Miss Kittin & The Hacker, James Holden, 16 Bit Lolita’s, DJ Mehdi, Busy P, Steve Aoki, Fake Blood, Feadz og mange flere.
Officiel hjemmeside.
Emmaboda Festival – Emmaboda, Sverige.
30. juli – 1. august 2009 – ca. 550 kroner.
2manydj’s, The Bloody Beetroots, Boys Noize, Aeroplane, Late Of The Pier, Does It Offend You, Yeah?, Familjen, Metronomy og flere.
Officiel hjemmeside.
Øyafestivalen – Oslo, Norge.
11. august – 15. august 2009 – ca. 1600 kroner.
Crystal Castles, Datarock, Erol Alkan, Fever Ray, Magnetic Man feat. Skream & Benga, Röyksopp, Ladyhawke og andre mindre elektroniske acts.
Officiel hjemmeside.
Flow Festival – Helsinki, Finland.
13. august – 16. august 2009 – ca. 1100 kroner.
Kraftwerk, New Young Pony Club, Ladyhawke, DJ Mehdi, Andreas Tilliander, Huoratron, Radio Slave, Skream, Fever Ray, Nitin Sawhney + flere.
Officiel hjemmeside.
Beatday Festival – København, Danmark.
14. august – 15. august 2009 – ca. 900 kroner.
Basement Jaxx, Ladytron, Crystal Castles.
Officiel hjemmeside.
Get Loaded Festival + South West Four – London, England.
29. august – 30. august 2009 – ca. 600 kroner.
Sasha and John Digweed (Back to Back), Orbital, Röyksopp, Laurent Garnier, Booka Shade, Miss Kittin & The Hacker, Pendulum, Felix Da Housecat, Crookers, Esser, Steve Aoki, The Bloody Beetroots og en del flere navne.
Officiel hjemmeside.
Creamfields Festival - Halton, England.
29. august – 30. august 2009 – ca. 850 kroner.
Mylo, David Guetta, Laurent Garnier, Pete Tong, Sven Väth, Steve Angello, Axwell, Sebastian Ingrosso, Erol Alkan, Crookers, Boys Noize, Skream & Benga, Busy P vs. Feadz, Filthy Dukes, Kissy Sell Out, Basement Jaxx, 2manydjs, Calvin Harris, Dizzee Rascal, Deadmau5, Dubfire, Annie Mac, Brodinski, Fake Blood, Yuksek, Jack Beats og mange flere.
Officiel hjemmeside.
Som I kan se, er der masser af gode bud på andre festivaler, fordelt rundt omkring i Europa og i Danmark, hvor man får et langt bedre program end Roskilde – endda til meget billigere penge. De fede elektroniske acts som Roskilde Festival har fået booket, er endda navne som går igen på en stor del af de andre festivaler. Indlægget her skal ikke tolkes som at vi ikke har respekt for det arbejde, som Roskilde Festival gør for musikken i Danmark, men blot at Roskilde Festival i HØJ grad har forsømt den elektroniske musik, når der er SÅ meget godt elektronisk musik på tour, som de kunne have booket… men åbenbart valgt ikke at booke – guderne vide hvorfor?
Mangler vi en festival? Så smid en kommentar og så tilføjer vi den gerne til indlægget.
Her er en omgang Trentemøller-optakt til Orange Scene. Synes du det er fedt? Så køb pladen. Den er ude 11. maj på lækker vinyl. Tjek desuden de reviews ud på hjemmesiden – pladen bliver skamrost af anerkendte DJ’s.
Visti & Meyland – Yes Maam (All Nite Long) (Trentemøller Remix) (download)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Gone to MELT!
Digitalism Interview
Birk Storm & Tzara
Uhh i har godt nok glemt lulu rouge og 2562 ved roskilde, men jeg er fandeme enig! Føj for den!
FÅÅÅÅCK! Sidder og rent faktisk overvejer at købe en flybillet til en/flere af de her festivaler! crookers, bloody beetroots , don rimini, boys noize, busy P…. åååååååh
Enig. Vi ses til Beat Day.
Bonusinfo: Rockdelen af programmet er, mildest talt, heller ikke særligt imponerende.
Jonas: det er sgu da rigtigt. Vi smider dem lige på
Men ja, det er fristende, når Roskildes program ikke ligefrem frister. Vi sidder personligt med Melt i tankerne. Ellers er Emmaboda også et godt bud.
For lige at være lidt rimelig imod Roskilde, så mangler I nogle artister. I flæng kan nævnes:
- 2562
- Fever Ray
- Lulu Rouge
- Pharfar/Rub A Dub
- Rumpistol
Der kan sikkert også findes en del flere i deres program, alt efter hvad ens definition er på elektronisk musik. F.eks. har I jo nævnt Trolle//Siebenhaar under Spot festival, hvilket jeg ikke vil definere som at være elektronisk, men i stedet for pop.
Jeg skal helt sikkert til Sónar igen i år…
Den Sorte Skole spiller på Roskilde, det er elektronisk ..
http://www.roskilde-festival.dk/musik/elektroniske_fester/
Ja, vi smed lige 2562 og Lulu Rouge på. Den opstilling som vi har foretaget er dog også mere dækkende over de ting VI synes er interessante, i et generelt øjemed.
Dog har vi også vinklet det således at vi fx ikke synes at Trentemøller, Lulu Rouge, Den Sorte Skole, Rumpistol, Mike Sheridan som sådan er “dækkende” på en festival der skal kunne måle sig internationalt. Al respekt til disse kunstnere, men vi har det sgu sådan at vi kommer på Roskilde, for at se de artister som man NETOP ikke normalt ser i Danmark.
Det er fedt at Roskilde har kørt nogle dub(step) navne ind, men hvor er den generelle elektroniske musik? Ed Banger? Institubes? Dim Mak? Og alle de andre mindre labels, undergrund osv. som har levet stort det sidste år?
Må da også være ærlig og sige, at taget i betragtning af Sonar og Melt som må siges, at være de mest attraktive festivaler sådan elektronisk set. Så har Roskilde meget langt igen.! Alt for meget Metal efter min mening! Kunne sagtens finde på at smutte til Melt, da det også er inden for nogenlunde rækkevidde hvis man er i bil.
Problemet med den elektroniske del af programmet, som i også selv lidt nævner, er jo også at det kun dækker et lille område af den elektroniske musik – javist, er man til mere chillet, lidt poppet, dubbet etc. electronica er det fint – men hvis man gerne vil have noget med bas, distortion og synths der smadrer derudaf så ser det MEGA tyndt ud.
Bare et enkelt navn a la dem i mangler ville gøre en kæmpe forskel.
(Rockdelen mangler også, i mine øjne, distortion, noise og feedback – flere støjende guitarer, problemstillingen her er den samme! Det er mest metal det som der er gang i..)
Frederik:
Bil eller tog. Flybillet til Berlin og efterfølgende bus/tog derfra til Melt, ville heller ikke være tosset – prismæssigt altså
Granholm:
Tror ikke at ét navn ville gøre den store forskel. Hvis de skal virkelig skal vise sit værd ifht. udenlandske festivaler, og retfærdiggøre prisen (over dobbeltpris af mange af de udenlandske), så skal der mere end ét spændende elektronisk navn på den plakat – i hvert fald hvis du spørger os
Men mangler der ikke stadig at blive offentliggjort et par navne? I så fald kan Roskilde jo stadig nå det
Helt enig. Mente også mere at et enkelt af de navne ville fungere som et ok plaster på såret. Man har næsten lyst til at åka til Sverige i de dage nu
Jeg synes i mangler Exit festival – http://www.exitfest.org
Ja det er sgu tyndt! Jeg synes dog ikke at rock programmet er så tyndt, men det er det elektroniske sgu!! Ville ønske at de havde brugt deres penge bedre… færre af de store dyre (og dårlige) navne, og flere mindre bedre artister
Man må jo huske på, at Roskilde Festival ikke er en elektronisk festival ligesom dem i sammenligner med. Jeg tror lidt holdningen på Roskilde Festival er, at der kun findes to genrer: god musik og dårlig musik, så hvis man kunne prøve at lytte til lidt andre genre end electronisk synes jeg Roskilde programmet er et af de bedste i flere år. Bare min mening.
Ud fra alt det der er blevet skrevet indtil nu, så må¨denne post være offtopic, men damn et fedt trentemøller remix. Den har både hans klassike præg, men dog også en ny touch over sig.
Har (næsten) alt hvad trentemøller’s magiske fingre har rørt ved, så denne post er guld værd. Vidste slet ikke den var udkommet!
Ja, roskilde ser sgu tynd ud igår, kun trente og deadmau5 trækker lidt. Skive Beach Party ser meget federe ud.
I mangler også WhoMadeWho på Roskildes program. Jeg synes slet ikke det ser så dumt ud, som i nævner. Derudover kommer der også en del DJ’s.. Stella Polaris projektet ser spændende ud..
Derudover skal Roskilde også huske mangfoldigheden, og her synes jeg slet ikke at electronicadelen er blevet overset. Måske lidt undergrunden – Electrojuice, Zvook Meschalin osv. kunne da have været spændende at se på pavillion junior.
Tjubs:
Hvor ser du, at WhoMadeWho skal spille på Roskilde i år? De spillede der tilbage i 2006, men ser altså ikke ud til at skulle spille der i år. Stella Polaris er vel fint nok, hvis man er til afslappende elektronisk musik. Men vi kan ikke se, hvorfor man ikke bare kan hente lidt flere udenlandske elektroniske navne til. De navne der er blevet hentet ind i år er – foruden Major Lazer, Deadmau5, Röyksopp og 2562 – navne, man kan opleve stort set når og hvor man vil her i landet.
Fx. Trentemøller, ElectroJuice og Zvook (som du selv nævnte), samt Sheridan. Roskilde burde kunne gøre det bedre end de lokale spillesteder rundt omkring.
Ang. mangfoldigheden, så må vi nok erkende, at vi slet ikke er enige på det punkt.
Dessutom spelar även DAF på Arvika!
Marc Helt Goes To MELT!!!!!!
drop rossen, har alligevel lige snakket med Gud og det bliver ikke sjovt vejr! Tag jeres forældres bil og kør en tur til Tyskland. Med den høje billetpris på Roskilde, kan det for en elektroniks musikinteresseret, langt bedre svare sig..
Men hvad ved jeg? – udover det med vejret!
Jeg kan klart anbefale Exit i Novi Sad, Serbien. Det er billigt og så holdes festivalen på en gammel borg ved Donau – fantastiske omgivelser!
Direkte manipulerende, når I ikke nævner Fever Ray på Roskilde, men gerne under de andre festivaler.
TVR:
Men for at “retfærdiggøre” det helt, så er Fever Ray da røget på Roskildes liste
– og ellers regner vi da med, at man tjekker det fulde program ud, hvis man er interesseret.
Manipulerende? Hvad præcist skulle vi opnå ved at manipulere med “resultatet”? Vi ville ikke rigtig opnå det store ved at forsøge at manipulere med vores egne meninger. Men hvis det hjælper dig lidt, kan vi fortælle, at Fever Ray heller ikke udgør den store forskel for os på programmet. Endnu et skandinavisk navn på en skandinavisk festival. Desuden spillede Karin også på Vega for nylig, hvilket understøtter vores holdning om at det ikke er WOW-navnene der er hevet frem til dem, der er til elektronisk musik.
Matter:
De uddrag vi har lavet er ikke det fulde program, som vi også har gjort det klart tidligere vores tidligere kommentar. Det er de navne, vi mener de har været heldige med. Dermed ikke sagt at resten er dårlige navne. Roskilde har jo et af de største musikprogrammer i hele verden og når det endelig er så stort, så er det sgu stadig skuffende at man fuldstændig har overset en af de genrer, som er i utrolig vækst lige pt.
Det er jo lidt det, vi prøver at fortælle med dette indlæg – vi sætter fokus på alternativerne. De meninger, tekster og holdninger der kommer frem her på bloggen er jo blot vores egne
Hver sin smag, må man sige. Vi synes netop at det er overraskende, at der er så lidt elektronisk musik på Roskilde i år
Selvfølgelig kan man da bare tage til udlandet – og det gør vi såmænd også
Mange af de navne du nævner er jo desuden danske og sikkert oplevet mange gange før. Pete Gooding spillede på Roskilde i 2006 og som skrevet tidligere spillede Fever Ray på Vega – og mon ikke at det snart lykkes Bertram (fyren ovenfor der skal til Sónar), at få Karin booket ned på Train her i Århus, også… kan vi da håbe
Essensen af det hele er, at vi bare gerne vil se noget originalitet fra Roskildes side og få nogle navne ind i landet, som man ikke lige ser hver dag.
Jeg syntes da der er overraskende meget elektronisk musik på Roskilde i år. I mangler dog lige et par navne:
- Fever Ray
- Waqar & Kobbe fra KB 18
- Pete Gooding
- Lucy Love
- Stella Polaris Soundsystem
- evt. Pet Shop Boys
Roskilde er jo heller ikke kendt for at være den meste elektroniske festival. Hvis man er til sådan noget kan man jo tage til Dancevalley i Holland, der optræde bla.:
Ferry Corsten, Marco V, Erick E, Armin van Buuren, Markus Schulz, Sasha, ATFC, DJ Hell, Mark Knight, Dave Spoon, Funkagenda, Showtek, The Bloody Beetroots, bare for at nævne et par af de navne der kommer.
Må indrømme jeg også blev mega skuffet da de “offentliggjorde” deres program.
Boys Noize var ledig op til en uge eller to inden færdiggørelsen af programmet. MSTRKRFT, Felix Cartal, Bloody Beetroots, Erol Alkan osv osv er/var stortset alle ledige og på eurotour omkring RF.
SUK
Har kun 1 ting at sige: Ses til Skive Beach Party, Club Stöj bliver for sprødt!
JAAAH MARC! MELT!! Håber vi finder ud af det med biler!! Ellers kunen man overveje at arrangere en bustur?
En flybillet til Berlin koster jo kun 600 kr t/r fra Kbh hvis man bestiller i god tur og bussen kan ikke koste så meget da det kun er en 100 km fra Berlin.
Melt har det sygeste program og Roskilde skuffer med musikken i forhold til de andre år.. ÆV! Overvejer dog at tage derover bare for stemningen og stivhedens skyld..
Drenge, det er sgu’ lækkert arbejde med sådan en bette liste. Jeg takker og bukker. Specielt fornemt at priserne samt datoerne er synlige. Kunne jeg få det serveret mere lækkert?
Vi ses til Beatday, Roskilde og SPOT festival!
…
Hold jer munter, selvom hollænderne godt nok har nogle giftige navne på deres program.. svedigt!
Ja, Anders vi ses til Beatday og Roskilde… Selvom man godt lige kunne køre et smut til Barcelona, det er nogle rimelige vilde navne der kommer der (:
I think you’re are forgetting some really AWESOME festivals in Holland? How about Awakenings Festival, Dance Valley, Welcome to the future, Rockit, Mysteryland, Voltt loves summer
Stella Polaris? Og det er endda FFA. Der er dog ikke nogen offentliggjort line-up endnu, men mon ikke den bliver ganske ok?
Synes efterhånden den elektroniske line-up, begynder at se fornuftig ud, men ikke fantastisk. Ville fandeme godt have set Bloody Beetroots.
Jeg syntes, at i har ret i forhold til, at programmet er helt forfærdeligt i år (Malk de 5 er det eneste virkeligt brugbare navn) men, at få boys noize på plakaten ville ikke som sådan ændre det. det vil bare gøre roskilde mere som de andre festivaler. Der er så mange europæiske festivaler med alt for meget banger-bavl på programmet.
Balkan Beat Box, Clouds, Distrupt, modeselektor, Squarepusher eller aphex twin, ville efter min mening styrke programmet i langt højere grad. Navne der ikke er en del af den mainstream electro bølge der har og givet danmark en massepsykose for tiden, og samtidig navne der kan styrke festivalens mangfoldighed og profil.
Udover det vil jeg bare nævne muligheden for, at tage til en super fed fest i juni. Distortion festivalen. cphdistortion.dk (hjemmesiden er elendig, men det er festivalen ikke). det koster kun 450 hvis man køber billetten nu.
Squarepusher + Breakcore så jeg meget gerne på roskilde næste år
Så har man besluttet sig! Efter nøje at have overvejet mulighederne for at tage til en anden festival end Roskilde, er jeg kommet frem til, at jeg nok ender på Melt! Festival. I går tilføjede Melt! navne som:
Animal collective, Deadmau5 og Glasvegas, Yuksek og mange flere.
Så jeg lavede en hurtigt beslutning, og nu ender jeg nok på Melt! i stedet for Roskilde Festival.
Kedde:
Vi ville elske hvis Roskilde bare “blev som de andre”. Det ville da under alle omstændigheder være et skridt i den rigtige retning (set med vores øjne) – om man så synes Boys Noize er banger-larm, ja det er en anden diskussion. Men ja, fx Aphex Twin tilbage på Roskilde – ja tak! Distortion vil vi i øvrigt følge op på, på et senere tidspunkt her på bloggen – de er ikke glemt
Frederik:
God stil. Vi regner også med at nappe Melt! her til sommer, da vi jo har streget Roskilde. Det var ganske fornuftige tilføjelser der kom i går, til et program der i forvejen er spækket med meget gode sager!
Synes generelt også bare, der mangler en masse bands til bredden.
Fatter simpelthen ikke hvorfor man har overset bands som Who Made Who, Turboweekend, Bloc Party, The Whitest Boy Alive.
Helt enig omrking det elektroniske. Troede fandme i år jeg skulle se enten Prodigy eller MSTKRT, men ak nej. Heller ikke en eneste fra Ed Banger crewet har de gidet, at hive frem.
Til sidste vil jeg sige jeg godt nok er skuffet over at Depeche Mode(Og også Yuksek) kommer til Arvika og ikke Roskilde.
Hold da op. Har lige tjekket flybilletpris til Berlin i Melt dagene, man kan godt nok komme billigt afsted, det er lige før man skulle overveje det :O
Der kommer godt nok meget god musik!
Orker ikke lige at læse samtlige kommentare igennem
Men giver jer ret, er også meget skuffet over der ikke kommer noget fra de større labels som Ed Banger, Institubes osv.. Man skulle da ihvertfald tro det ville være muligt at få lidt flere elektroniske navne på programmet uden at sprænge de økonimiske rammer.
Til jer der snakker om Sónar, go for it !
Var selv i barcelona i sommers, dog ikke under festivalen. Men jeg fik oplevet nattelivet der, både de små mere ukendte steder, til de store klubber som Pacha og Catwalk. Og lige meget hvor, var stemning i absolut top.. Og nårh ja, så er barcelona ja bare generelt en fantastisk by med alt hvad man kunne tænke sig
Visti & Meyland – Yes Maam (All Nite Long) (Trentemøller Remix) er SUPER SPRØDT !!!!!
Folk der taler om at Trentemøller er passé er blæst at høre på… Han HOLDER 100 % !!!
Selvom programmet er tyndt på Roskilde i år så kommer han helt sikkert til at få et stort kryds i Roskilde programmet når jeg lander på festivalen !
Keep Spinning !
HolmOlsen.
Roskilde forsømmer den elektroniske scene (ligesom der heller ikke er fem kvalitets indie-bands at finde). Det kan folk ikke være i tvivl om, og selvom Roskilde ikke er en rendyrket elektronisk festival som fx MELT. Det kan slet ikke sammenligne sig med tidligere års programmer.
Ikke noget ondt om Trentemøller – jeg har ekstremt meget respekt for ham, og det skal nok blive fedt på Orange om torsdagen, men det er imod Roskildes egen ånd kun at fokusere på stensikre navne, når man derudover ignorerer hele den elektroniske genre. Det er jo lige præcis dét, som har manifesteret RF som en af verdens førende festivaler – at man er garant for at hive uprøvede navne ind og de kvitterer med helt ekstraordinære oplevelser til publikum.
Og publikum: klart de vil elske Trente på orange. Ligesom de bovlamt vil elske Oasis, Koldspiller og andet lort.
Jeg kan kun se at RF er ved at blive til en forstørret Jelling Festival fremfor at være Glastonburys totalt tjekkede lillebror.
Der er også Strøm-festival i København d. 10.-16. august – som er spækket med elektronisk musik! Jeg kan ikke rigtig røbe noget line-up endnu, men jeg kan godt garantere, at det bliver svedigt – og elektronisk
Vi ses til Melt festival.
Jeg tager nok til Arvika. Synes man bør nævne at Röyksopp kommer.
Mange af de navne i nævner på de andre festivaler han inden for de senest år spiller på festivalen. Så det ville jo også være lidt ærgeligt, hvis de så kom på programmet igen.
Desuden NIN også på festivalen, som i nævner under arvika
Ligesom mikkel siger er det lidt unfair at sammenligne roskilde med andre elektroniske festivaler, da roskilde ikke er det.
Men det ville da stadig være dejligt, hvis de lige kunne smide et par gode navne ind her til slutspurten.! eks. booka shade og mstrkrft – filur og crookers.
Jeg forstår ikke helt hvorfor at Roskilde stadig forventes at skulle have så stor fokus på den elektroniske musik som de havde før i tiden – Sonar har et udemærket program, Melt og Fusion er der og Roskilde er flankeret af lokale Distortion på den ene side af sommeren og Stella Polaris, Stubnitz og Strøm på den anden side. Strøm alene kommer til at være en hel uge med alskens good stuff der ellers ville være roskilde-relevant i “gamle dage” og Roskilde billetterne er efterhånden nået op i en pris, hvor folk med hang til genren da klart overvejer noget andet… Jeg har personligt venner der stadig gider at bo i telt, der har valgt Fusion og Melt for lang tid siden… Sign of the times….
Så er 2ManyDJ’s også announced, det hjælper gevaldigt
2manydj’s spiller også på roskilde
– men ja, programmet er stadig tyndt.
[...] er også andre mere nicheprægede guides, eksempelvis til jazz på festivalen eller til elektronisk musik (eller mangel på samme). (lidt relateret: guide til [...]