Non+

18. maj 2009 @ 20:30 / Artist / Data Sapiens 8 kommentarer
Non+

Der er noget der tyder på, at danske pladeselskaber ikke altid tør at vove skindet, når det kommer til nye navne. I dette tilfælde er det synd, for Non+ har virkelig gang i det helt rigtige med deres discofunk-influerede pop-lyd.

Non+ består af Tuco Ifill, Ronni Vindahl og Robin Hannibal, som alle er mere eller mindre kendte fra andre danske projekter. Tuco gør sig normalt i Djosos Krost, ligesom at Ronni og Robin begge gør sig i Boom Clap Bachelors. De blev officielt dannet tilbage i 2004, hvor de begyndte at lave de første tracks sammen og danne deres lyd. Tilbage i 2007, skiftede de navn til Non+ og flyttede til Berlin, hvor de samtidig fik lavet pladen Sound of Chance, der i dag er udgivet i Japan og snart også i USA. Men ikke i Danmark – endnu. For de danske labels synes at lyden her er for ‘udansk’ og ukommerciel.

På trods af dette, så har Non+ dog allerede været vidt omkring. Soundvenue har haft Non+ som Soundvenue Selected tilbage i april og omtalte dem således:

Bandet oser af melodisk overskud, når de på det ene øjeblik skeler til Phoenix’ labre indiepop, og det andet øjeblik er leveringsdygtige i synth- og beattungt electrofunk.

Derudover så er de i øjeblikket med i DR’s KarriereKanonen 2009 hvor hele 37 bands kæmper om at vinde dette års talentkonkurrence.

Hvis du kan lide hvad du hører, så kan du også downloade otte tracks fra deres album Sound of Chance her. Tjek dem også gerne ud på MySpace eller Facebook. Her er 3 af deres tracks samt et remix udført af ligeledes danske Kasper Bjørke.

Non+ – Wake (download)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Non+ – Dorthea (download)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Non+ – 1 Touch (download)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Non+ – Livin’ Loud (Kasper Bjørke Remix) (download)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

If you like the music, please help us spread the word on the following sites:

8 kommentarer til “Non+”

  • Virkelig fedt musik! det er rigtig synd man ikke kan købe deres plade! men forstår ikke hvorfor i kun linker til et halvt album når man kan hente det hele?

  • Har ingen forståelse for de danske labels synspunkter. Det er godt nok noget dejligt musik!

  • Kasper: Fordi det er de tracks vi har fået tilladelse til at dele. Hvis du kan bekræfte, at det link du skrev er okay at dele for Non+, så smider vi det i dit indlæg igen. Beklager at vi måtte censurere i dit indlæg, men vi vil bare være sikre på, at vi ikke poster ulovligt materiale – håber du forstår :)

    Christian: Jep, det er ganske mystisk, men vi kan jo håbe for dem, at et label snart bider på og udgiver musikken i Danmark.

  • Det er okay, men jeg fik linket fra en ven der fik linket tilsendt af deres booker, i kan prøve at sende en mail til ham. Sidst jeg snakkede med ham sagde han hele albummet kunne hentes gratis fra nettet, så det ville være underligt hvis i kun har en bid af den, da hele albummet er rigtig godt!

  • Er jeg den eneste som tænker Whitest Boy Alive? :) hvis man ser bort fra vokalen..

  • måske mest på Dorthea.. :)

  • Hovsada det er da også dem der lægger musik til en der telefon reklame, eller hvad det er, som kører i øjeblikket. I øvrigt super lækkert billede i har smidt op.

  • Jeg er målløs. Det er jo netop denne slags elektronisk funk der hitter i DK for tiden. Se bare When Saints Go Machine, Birk Storm og meget snart Non +. Det her er super svedigt, og så vidt jeg ved, så bliver “Wake” min sommers soundtrack ;-)

subscribe