Something Or Nothing
I forbindelse med morgendagens udgivelse af Turboweekend‘s remixpakke til deres 2009-track, Something Or Nothing, så har gruppen bl.a. fundet remix-hjælp hos den hypede franske duo Acid Washed. Duoen består af Andrew Claristidge og Richard D’Alpert som på det seneste har skabt et navn ud af sig selv ved at producere en slags kombination af sen-90′er filter house-scene og DFA-inspirerede disco-hymner.
Gruppen smed deres selvbetitlede debutalbum Acid Washed på Record Makers her i april måned og deres remix af Turboweekend holder nogenlunde samme stil. Forsanger Silas Bjerregaard‘s vokal er kørt godt og grundigt gennem en vocoder, hvilket giver starten af tracket et lidt monotont udtryk. Det er først efter omkring de 3 minutter, at Acid Washed lader Silas’ vokal bryde fri fra vocoderen i et mindre breakdown, hvorefter tracket tiltager en smule, før det til sidst slutter af. Vi synes at det er et ganske lækkert og veludført stykke arbejde, som Acid Washed har lagt i at remixe Turboweekend og heldigvis har vi også fået lov til at dele det.
Forneden kan sangen nemlig downloades i høj-kvalitets MP3-format, ligesom at vi også har fået lov til at dele den fulde lossless wav-fil, så hvad end du er mest til, så skulle alle behov gerne være dækket.
Turboweekend – Something or Nothing (Acid Washed Remix) (download) (lossless)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

5778
readers