23: The Sky Was Pink
I dagens indlæg skal vi helt tilbage til 2004. Her udgav Nathan Fake nemlig singlen The Sky Was Pink, hvis baggrundshistorie er ret interessant. Eftersigende skulle titlen (og cover) referere til engang han havde tilbragt en hel nat i et grønt telt. Da han kom ud af teltet om morgenen, var hans øjne blevet så vant til den grønne farve og hans syn helt fordrejet, at han pludselig opfattede himlen som pink. Det blev til titlen på tracket, som James Holden hurtigt så et potientiale i. Han havde ét år forinden startet sit label, Border Community, som både stod for udgivelsen af The Sky Was Pink, ligesom at James Holden selv, valgte at remixe tracket.
James Holden’s remix blev af mange anset som værende et af de mest banebrydende tracks i 2004, fordi det genremæssigt var nyskabende og svært at sætte en finger på om det i virkeligheden var house, minimal, techno eller trance. Nogle mener sågar at tracket markerede fødslen af minimal/neo trance.
I dag bliver James Holden‘s remix stadig betragtet som en klassiker og er, synes vi, stadig lige så aktuelt et track, som det altid har været. Det er også derfor at vi bringer det i den næstsidste låge i vores mp3-julekalender.
Nathan Fake – The Sky Was Pink (James Holden Remix) (download)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Stadig et af de fedeste numre jeg har hørt! Hvis man kan lide stilen, så er sangen på “VA – Progressive 3″ fra 2004, sammen med nogle andre fede numre
Feeedddt!!
I skriver “Nogle mener sågar at tracket markerede fødslen af minimal/neo trance.”
Er der nogen som kender nogle gode tracks indenfor denne genre?
Godt nytår!